Projekter

Paper Cut by Danish Paper Cut Artist Torben Jarlstrøm Clausen and Photo by Karen Relster

Udstilling i Japan

Papirklip, lyd, foto og poesi

Paper Cut by Danish Paper Cut Artist Torben Jarlstrøm Clausen and Photo by Karen Relster

“De Klippede”

Mine papirklip rejser ud i verden

Waste Paper Cut Beings by Paper Cut Artist Torben Jarlstrøm Clausen

Genbrugsfolket

Hjælp Genbrugsfolket med at få nye venner!

Paper Cut by Danish Paper Cut Artist Torben Jarlstrøm Clausen with Paper Cuts for H.C. Andersen Festivals

Andersen Festivals

Papirklip til H.C. Andersen Festivals

Paper Cut by Danish Paper Cut Artist Torben Jarlstrøm Clausen and Photo by Karen Relster

Workshops

Online og fysiske papirklip workshops

Hjælp Genbrugsfolket med at få nye venner!

I projektet “Genbrugsfolket” prøver jeg at fremhæve potentialet i genbrugsmaterialer og upcycling.

Herunder kan du læse om Genbrugsfolket og dine muligheder for en workshop, hvor deltagerne oplever glæden og skønheden i at genbruge/upcycle papir i en kreativ proces.

Sådan kom genbrugsfolket til verden
Jeg fandt en kasse med kasseret gavepapir fra juleaften. I sorteringsvejledningen stod der, at gavepapir skal sorteres som restaffald og brændes af. Jeg tænkte:

Det er da ærgerligt at brænde det papir. Måske kan saksen skabe noget ud af det?

Saksen klippede og en limstift hjalp også til. Og sådan blev Genbrugsfolket født i stedet for at ende ende i forbrændingsovnen. Her på siden ses nogle af mine medlemmer af Genbrugsfolket (se fotos med sort baggrund).

Workshop tilbydes
Jeg har udviklet et koncept for, hvordan jeg underviser i at lave nye medlemmer af Genbrugsfolket. På min seneste rejse til Japan afprøvede jeg konceptet, hvor over 300 japanske børn og voksne skabte fantasifulde nye medlemmer (ses fotos fra workshops i Japan).

Nu tilbyder jeg også workshops i Danmark, hvor jeg underviser i, hvordan deltagerne kan lave nye medlemmer af Genbrugsfolket.

Målgruppen for disse workshops er kulturinstitioner som fx biblioteker, museer, billedskoler m.m. Derudover fx offentlige myndigheder og private virksomheder som ønsker at sætte fokus på genbrug og upcycling fx ved et personalearrangement eller et arrangement målrettet borgere eller kunder.

Mine workshops kan altid tilpasses efter behov. Et typisk forløb indholder:

  • Deltagerantal: op til 30 personer
  • Målgruppe: børn, unge og voksne
  • Varighed: 1,5 time

Hvem gør hvad?

Jeg sørger for:

  • Materialer: Papir, sakse, limstifter m.m.
  • PR-pakke: Færdige tekster om workshoppen inklusiv grafik. Materialet kan værten bruge efter behov til fx pressen, webside, SoMe, intranet m.m.

Jeg holder workshoppen med disse hovedoverskrifter:

  • Kort introduktion til min papirklipverden (vha. PowerPoint)
  • Undervisning i hvordan deltagerne laver nye medlemmer af Genbrugsfolket. Som inspiration viser jeg bl.a. hvordan jeg selv laver medlemmer af Genbrugsfolket
  • Jeg hjælper og vejleder deltagerne, så de får lavet deres papirklip og oplever glæden ved at bruge deres kreativitet

Værten for workshoppen står for:

  • Lokale med borde og stole.
  • Projektor og skærm til power point
  • At håndtere tilmeldinger og evt. deltagergebyr

Værten kan vælge at opkræve et deltagergebyr, som tilfalder værten. Gebyrets størrelse sættes af værten.

Kontakt mig meget gerne for at høre nærmere om mulighederne for en workshop herunder priser m.m.

Se alle mine medlemmer af Genbrugsfolket.

Læs eller download flyer hvori du kan læse om Genbrugsfolket og mulighederne for en workshop, hvor deltagerne selv oplever glæden og skønheden i at upcycle papir i en kreativ proces.  

Udstilling i Japan: Lyden af saksens forløsning af de klippede eksistenser

Sammen med musiker, komponist og lydkunstner Robert Cole Rizzi og fotograf Karen Relster udviklede jeg i 2017 udstillingen “Lyden af saksens forløsning af de klippede eksistenser”, som på en ny måde kombinerede papirklip, lyd og foto.

Udstillingen blev vist i tre måneder i H.C. Andersen Park i Funabashi, Tokyo. Udstillingen var en del af det officielle program for fejringen af 150 året for indgåelse af diplomatiske forbindelser mellem Japan og Danmark.

I projektet optog Robert Cole Rizzi de – for det normale øre – svage, ukendte og særegne lyde, der opstår, når min saks klipper mine papirklipeksistenser fri fra papiret. Det er lyden af saksen, der klipper, lyden af mine fingre der folder, vender og drejer papiret. Ja – det er ganske enkelt lyden af, når eksistenserne forløses af saksen. Disse optagelser og andre reallyde bearbejdede Robert Cole Rizzi i computeren til to nye kompositioner, som udgjorde udstillingens lydside.

I august 2017 rejste Robert Cole Rizzi og jeg til Japan for at opsætte og åbne udstillingen, som var placeret i to fortløbende udstillingsrum i H.C. Andersen Parken. Udstillingens gæster kunne, ved at gå fra det ene rum til det andet, følge papirklipeksistenserne gennem to livsfaser, der indgår i min verden af klippede eksistenser. Dvs. fra “Fortabtheden” til “Forløsningen og friheden”.

De to kompositioner Robert Cole Rizzi lavede til udstillingen, kan høres på soundcloud. I kompositionen til udstillingens første rum høres et digt, jeg har skrevet til projektet. I digtet udtrykker papirklip eksistenserne deres fortvivlelse over at være opslugt i papiret:

Jeg er som lammet – mine sanser er synligt svækkede.
Men som frøet, der tørster efter vand i jorden,
findes min flossede sjæl dog stadig intakt.
Det er strået, jeg klamrer mig til, og netop det giver håb.

Digtet blev fremført på 15 forskellige sprog.

Lyt til Robert Cole Rizzis komposition til udstillingens første rum på soundcloud.

I kompositionen til udstillingens andet rum høres lydene, der opstår, når min saks klipper mine papirklipeksistenser fri fra papiret.

Lyt til Robert Cole Rizzis komposition til udstillingens andet rum på soundcloud.

I rum nummer to kunne man på Karen Relsters ti store fotografier se de forløsende øjeblikke der opstår, når min saks klipper eksistenserne fri fra papiret.

Se programet “Figurer lavet med saks og papir” på TV2/Fyn, hvor jeg fortæller om udstillingen i Japan.

 

I projektet “De Klippede” rejser mine papirklipeksistenser ud i verden

De Klippede er et tankevækkende møde med 10 særprægede og skæve eksistenser, der alle har været gemt dybt inde i mit papir. Efter at have fået en hånd fra min saks er de alle klippet fri og færdes glade i vores egen mangfoldige verden.

De Klippede er konkret en 10 meter lang fotoudstilling og deruover er bog, hvori papirklippene tager ordet.

På Karen Relsters fotografier ses De Klippede eksistenser på deres vej rundt i verden.

Fotoudstillingen har været vist mange steder i Danmark herunder ved H.C. Andersens Hus. Derudover har den været ophængt flere steder i Japan, Danmark og Kina.

I forfatteren Per Roholts tekster i bogen møder læseren 10 sære eksistenser, De Klippede. Alle De Klippede har været opslugt i papiret, men lever nu, efter at have fået en hånd fra min saks, som selvstændige, glade eksistenser med kryptiske navne som fx oio, ada og xex.

De Klippede har således gjort op med fortidens begrænsninger og de færdes nu som frisatte i vores mangfoldige verden. Skrøbelige – men intakte og smukkere end nogensinde. Bogen kan købes i min shop.

Papirklip til Lars Bom 

I 2019 spurgte Lars Bom mig, om jeg ville lave et papirklip til hans teaterstykke “Kærlig hilsen H.C. Andersen”.

Opgaven lød på at lave et kæmpeklip, som skulle tage udgangspunkt i H.C. Andersens digt “Rosen paa Kisten”, som indgik i forestillingen. I klippet skulle der bl.a. indgå kiste, kors, kranie og hjerte. Jeg havde ikke klippet et så stort papirklip før, og det var en stor udfordring. Jeg måtte klippe det i mindre skala først, og så forstørre det bagefter.

I teaterstykket var H.C. Andersen – i skikkelse af Lars Bom – på scenen med tre musikere. Stykket udforskede en række af et teaterets virkemidler som fx musik, lydcollager, tekster, skuespil – og papirklip.

Stykket havde i 2019 premiere under H.C. Andersen Festivals på Teater Momentum og var derefter rundt i Danmark de næste to år.

Papirklip til H.C. Andersen Festivals åbningsshow

Jeg klippede papirklip til H.C. Andersen Festivals åbningsshow i 2018, som var en danseforestilling med titlen ”De 5 papirklip”. Forestillingen blev vist i Odense Koncerthus og vekslede mellem bl.a. musik, dans, spoken word, innovativ grafik og papirklip.

Jeg lavede en stribe papirklip, som indgik i forestillingen, og derudover papirklippet, som ses på forestillingens plakat. I forhold til plakaten lød min opgave på at forbinde danserne fra PIVOT Production med mit papirklipunivers.

Det var en stor glæde for mig at se forestillingen – og ikke mindst hvordan mine papirklip blev bragt i spil sammen med alle de andre spændende elementer og genrer, der indgik i forestillingen.

I artiklen “HCA: Papirklipperen går til scenen” i Fyens Stiftstidende fortæller jeg om processen med at klippe papirklip til forestillingen.

Papirklip workshops – fysiske og online

Siden jeg sprang ud som praktiserende papirklipper i 2004 har jeg udstillet over 110 steder i Danmark, USA og Japan og holdt mange papirklipworkshops i de samme lande. Jeg laver workshops for børn eller voksne – eller begge dele på en gang.

De første mange år rejste jeg ud i verden for at holde disse workshops. Det satte coronapandemien selvfølgelig en stopper for, hvorfor jeg måtte overveje nye løsninger. Der har betydet, at jeg nu også holder workshops online på Zoom eller Teams. Siden 2021 har jeg lavet ca. 30 online workshops med japanske, amerikanske og danske deltagere. Og der kommer stille og roligt nye workshops i kalenderen.

En workshop – fysisk såvel som online – tager mellem 1 og 1,5 time.

Ved mine papirklipworkshops får deltagerne – under min vejledning – mulighed for selv at sætte saksen til papiret og forløse deres helt egne klippede eksistenser. Deltagerne oplever det allerbedste ved at klippe i papir – nemlig øjeblikket, hvor papiret foldes ud og magien opstår.

Da jeg lavede workshop i Japan i 2014, kom den japanske TV station CITY NEWS forbi for at lavet et TV-indsalg. Se reportage fra mit papirklipværksted i H.C. Andersen Park på youtube (træk skyderen i bunden af billedet til ca. 6:40, så kommer indslaget).

På fotoet kan det ses, hvordan jeg har organiseret min online papirklip hule. Når jeg taler og viser Power Point, filmes jeg af webkameraet på min bærbare computer. Jeg klipper og viser papirklip “live” i lysboksen til højre. Der er monteret en mobiltelefon øverst i boksen, som filmer mine hænder, når jeg klipper. På et bord ved siden af, ligger mine papirklip klar til at blive vist i lysboksen.

Kontakt mig gerne hvis du er interesseret i en fysisk eller online papirklip workshop.