Her er et screenshoot fra lørdagens online workshop med japanske deltagere. På billedet kan I også se nogle af deltagernes herlige klip. Det var en god oplevelse, om end det også blev dramatisk på et tidspunkt.
Pludselig kunne jeg se, at deltagerne så lidt fraværende ud. Jeg blev bedt om at stoppe med at klippe. Et kraftigt jordskælv havde netop ramt ud for Japans nordlige kyst og udløst varsling om en tsunami på en meters højde. Lige i det samme område som blev ramt af det dødbringende jordskælv og den efterfølgende tsunami i 2011.
Efter et par intense minutter havde alle deltagere sikret sig, at deres familier var OK, og jeg kunne klippe videre. Japanerne er gode til at tage tingene stille og roligt.
Læs mere om mine papirklip workshops såvel online som fysiske workshops.